S!vas og Ukendt Kunstner er det nye Grøn

Музыка

Vi er i fuld gang med at offentliggøre programmet til årets Grøn, der for 35. gang i træk kører rundt i Danmark med den mest populære danske musik. Dagens offentliggørelser er ingen undtagelse, der er nemlig tale om nogle af de hurtigste stemmer og skarpeste beats på den danske hiphop-scene: S!vas og Ukendt Kunstner.
De grønne koncerter er er en traditionsfyldt dag med gode livemusik, kolde øl og masser af hygge, fest og fællesskab, hvor mange mødes med venner og familie. Men det er ikke kun hos publikum, at der er nære relationer:
”Vi spiller sammen med Ukendt Kunstner på Grøn i år, og dem har jeg et virkelig stærkt forhold til, fordi vi har været på turné sammen før. Jeg betragter dem efterhånden som familie,” fortæller Sivas Torbati, der også blot går under navnet S!vas, og som siden gennembruddet med singlen d.a.u.d.a. i 2014 er stormet frem.
”Vi har prøvet at skulle bakke hinanden op, så det bliver ikke et rutinepræget show, men det bliver et rutineret show. Det bliver godt,” supplerer Hans Philip, der sammen med Jens Ole McCoy udgør duoen Ukendt Kunstner. Med hits som Neonlys, Alting/Ingenting og Stein Bagger er de for alvor brudt igennem lydmuren på den dansksprogede hiphop-scene.
Det bliver første gang for både S!vas og Ukendt Kunstner, når de skal med rundt på Grøn 2017. Og som en af landets største musikbegivenheder, bliver man glad for at få dén mulighed:
”Jeg blev virkelig glad over at få muligheden for at spille på Grøn. Jeg havde hørt en masse gode ting om koncerterne og den energi, der er på festivalen fra andre kunstnere. Desuden har vi været rundt på de største festivaller de seneste år, og den eneste vi manglede at krydse af var Grøn,” fortæller S!vas.

Пікірлер

    Келесі