Bureaukratiet er en særlig organiseringsform, der i stigende grad er blevet udbredt i løbet af samfundets moderniseringsproces. Bureaukratiets vigtigste teoretiker er den tyske sociolog Max Weber, der skildrede bureuakratiets fremkomst i en historisk kontekst, og adskilte bureaukratiet, særligt det rationelt-lovlige bureaukrati, fra andre former for organisering, og andre autoritetskilder. I løbet af den sidste fjerdel af det 20. århundrede synes bureaukratiet at blive udsat for stadig mere kritik. En kritik, vi finder eksempler på både indenfor populærkultur og litteraturen (som i Franz Kafka's Processen), indenfor sociologien (som i Zygmunt Bauman's Modernitet og Holocaust ), og i managementteorien (som i Jan Carlsons Riv Pyramiderne Ned). Men mens den populære mening synes at være at bureaukrati grundlæggende er noget negativt, har andre (ikke mindst organisationsprofessoren Paul du Gay), leveret et stærkt forsvar for bureaukratiet.